|
|
|
 
Jazzen stortrives i Fredensborg, så der er fuldt hus til den gode jazzmusik på fredag.
På fredag 5. marts er der igen jazz i Fredensborghusenes festsal med spisning, musik og dans. Det er det populære jazzorkester The Spirit of New Orleans som står for den musikalske underholdning. Et orkester som virkelig kommer ud over scenekanten og har god kontakt til publikum.
Allerede i lørdags var udsolgt til spisningen, og det må jo betegnes som en succes at gæsterne er så glade for at komme til vores arrangementer siger en glad jazzklubformand Ole Holde til Humleborg on-line. Det skyldes blandt andet den veltillavede mad som restauratør Henrik Rasmussen i Fredensborghusenes restaurant disker op til jazzfolket, men også de gode bands som vi har fået fat i til vores arrangementer i 2010.
Den store tilslutning har også betydet, at vi foreløbig har måttet skrive 14 personer på venteliste, hvis der skulle komme afbud. Billetterne til jazzen alene er også næsten solgt, så vi kommer nok til at skuffe nogle gæster ved døren, som ikke har købt billetter på forhånd. Det er ligesom en premieredag til de store musicals på teateret siger Ole Holde.
Fredensborgs jazzfans kan også glæde sig til jazzklubbens næste arrangement fredag 16. april, hvor der i anledning af HM dronningens runde fødselsdag bliver en Royal festaften med en 4 retters gourmetmiddag med vine samt herlig jazz med Jensens Jazzserenaders.
Læs mere på jazzklubbens del af Humleborg on-line.
Denne
artikel er lagt online: 3/2/2010 12:34:39 PM
|
| SEND NYHED TIL REDAKTIONEN |


|